Smartlog v3 » When in doubt, make tea! » 3810 gram & 55 cm gør herrenas!
Opret egen blog | Næste blog »

When in doubt, make tea!

Skribler-, brokker- og grublerier fra den virkelige virkelighed i det vestjyske...

3810 gram & 55 cm gør herrenas!

9. May 2010 18:07, M

php08HcWwOpkastninger, litervis af ekstra væske i kroppen, 12 kg goudaost, samtlige sæsoner af Lost plus rundt regnet 80 liter Ben & Jerrys og 9 måneder sku' der til før det hele bar frugt for en uge siden ved denne tid, hvor jeg lå med veer efter at ha' fået drønet en stikpille op i den nedre region om morgenen! (øj, verdens længste sætning - hvem ringer til Guinness?).

Pillen resulterede ret hurtigt i veer med 15 minutters mellemrum. 6 timer senere skulle jeg tilbage til sygehuset for at blive tjekket. Ankom til sygehuset blot 1 minuts kørsel senere (vi bor lige ved siden af sygehuset, men der var da ikke nogen, der kunne få mig til at spadsere derhen! Om man så havde lagt konfekt ud i et Hans-og-Grethe-spor hele vejen dertil, havde jeg ikke kunne lokkes til at gå!) Jeg var jo fuld ud i gang med at dø af veer (skulle dog hurtigt erfare at det var INGENTING sammenlignet med hvad jeg senere døde endnu mere af!).

 

Min krop, det intelligente stykke kød og knogler, havde timet det perfekt, for just ankommet til sygehuset fik jeg veer hvert 3. minut og blev fluks kørt ind på en stue. Veerne tog efter noget tid gevaldigt til og min prægtige jordemoder anbefalede en epiduralblokade. Det var jeg ikke synderlig vild med - havde een eller anden naiv idé om at jeg gerne ville foretage en urkvindefødsel med alt hvad dertil hører og da jeg oven i hatten tangerer til republikaner når det kommer til hele prinsessekonceptet, så skulle jeg da ihvertfald ikke nyde noget af, at få den såkaldte "prinsessebedøvelse". Tsk tsk tsk...naive mig! Op i enden med urkvinder og prinsesser, efter noget tid ku' det ikke gå hurtigt nok for mig med at få hamret et kateter op i rygsøjlen! Og efter noget tid hjalp det - desværre ikke på smerterne, men på længden af dem - og det valgte jeg at leve med. 

Men altså, så tror da pokker at det blev ved med at gøre så herre-naller. For det viste sig så, at datteren min sad skævt i bækkenet og når der blev presset, så var det ikke nedad, men skråt ud i siden. Det er jo som bekendt ikke den vej børn skal ud, så hun skulle vendes. Så jeg kom op i en bemærkelsesværdig flatterende stilling på alle fire med rumpettos i vejret.

 

Efter en times tid havde hun vendt sig lidt, mig om på ryggen, benene i vejret og presseri derudaf, efter laaaaang tid dykkede barnets hjertelyd alt for meget og så skulle hun bare ud med det vuns. Læge med sugekop kom på banen og at få sat den kop op er muligvis det, der gjorde allermest ondt ved hele fødselen...HOLD NU OP, hvor det bare ikke føltes som noget der kunne lade sig gøre!!! Et pres og et hiv i koppen og hovedet var ude - og nu kom nr. to psykodjævlesmerte, med hovedet ude og kroppen inde og mig, der var ved at blive kløvet i to dele. Jordemoderen bad mig fokusere og sagde at i næste pres fødte jeg barnet! Smertehelvede! Jeg så dobbelt og følte jeg havde forladt planeten og kun efterladt mit jordiske gods og var i tvivl om man skulle stole på en kvinde, der nu havde 4 øjne og to næser, men af fagfolk og fulde børn skal man høre sandheden og jeg fødte rigtig nok i næste hug.

 

Men det var jo så en underlig grå slatten asparges der kom ud, så ikke noget med at få hende op på brystet. Hun blev afnavlet (seriøst, det hedder det!!! hvor mærkeligt et ord er det ikke?) og kom hen og ligge under en varmelampe, hvor de frotterede hende, ruskede i hende, sugede hende. Og hvad der sikkert kun var 5 minutter føltes for mig som en time og jeg spurgte hvert andet sekund om hvorfor hun ikke sprællede og sagde noget. Men der skulle altså lige ruskes liv i hende og endelig kom der nogle smågrynt fra hende.

IMG_5384

Og så kom hun op på min brystkasse og lå der og jeg følte mig...fuldstændig tom -anede ikke hvad jeg følte. Hvad er der blevet af alt det man hører om lettelse, instant love, glæde og jeg skal komme efter jer? Jeg var bare ingenting - meget mærkelig følelse! Det skal så lige for en god ordens skyld siges, af the instant love, beskyttertrangen og følelsen af at ville gøre ALT for det her barn, kom dog senere skyllende ind over mig som en tsunami...

...Og nu er jeg da ikke til at styre på ti tønder land! Jeg er vild med hende! Og jeg er vild med at S og jeg er blevet en familie! Jeg er vild med at være vild med det hele! Hun er al smerte værd! Når jeg ser på hende tror jeg altså stadig ikke på at hun er kommet ud af mig - det er jo absolut en fysisk umulighed!!! Hun er kommet med storken er hun - og det var mig, der fødte storken og næbbet sad på tværs...og den havde dyppet det i chili og pyntet det med fiskekroge og giftpile og skorpioner og glødende kul og talebankrigere og atombomber...for sådan føles det jo at føde et barn!

 

Kommentarer

  1. Marianne
    9. May 2010 18:35
    1

    Du er fandme sej! Og jeg elsker din lille storkefortælling :-D

  2. Louise
    9. May 2010 18:47
    2

    Åh, for hulan, hvor har jeg ondt nu – har lige gennemlevet hele fødslen med dig. Fuck, det gør så naller - må indrømme, at jeg havde glemt det igen, men jeg blev så sandelig mindet om det sidste torsdag.

    Jeg er helt på linje med dig: Intet - som i INTET – er så smertefuldt som at få lagt en kop. Pikkerøv, hvor gør det ondt! Så stor, stor respekt til dig for at have stået det igennem og endda fået så vidunderskønt et lille babybarn ud af det.

    Nu sidder du vel så med psyko-naller-smerter i brysterne, ik’? Må jeg anbefale snittede hvidkålsblade og lanolinsalve (det hjælper ikke, men psykologisk har det en effekt).

    Kh og tillykke

  3. Leoparddrengen
    9. May 2010 19:55
    3

    Godt at høre det var en fredelig fødsel!

    Det der med instant love er vist lidt tabubelagt, at det ikke skulle være sådan. Min erfaring har været at det tog en uge-14 dage for at den indfandt sig (og min eks havde det på samme måde).

    Men det er selvfølgelig forskelligt. Hovedsagen er jo at kærligheden er der og kommer. Og gives og modtages. Og deles. Som Joey ville udtrykke det.

    (Hvis vi er igang med husrådene, havde min eks stor glæde af sådan en oppustelig svømmering - til at sidde på.)

    Jeg synes iøvrigt på det nederste billede hun ligner Churchill?!

  4. Clarke
    9. May 2010 20:12
    4

    Kæmpe tillykke. Er du ikke stolt af dig selv? Det var jeg! Og det har man da, så alt mulig god grund, til at være.
    Jeg vil lige sige, at det der med baderingen det gør man ikke mere. Man anbefalede det engang, men nu har man undersøgt det, og det kan stoppe blodtilførslen til de nedreregioner, og dermed sinke helingen.
    Og bare fortsæt med at nyde det hele lige nu, det er den mest fantastiske tid.

  5. Lena
    9. May 2010 20:30
    5

    Du bliver nok ikke en af dem der glemmer hvordan det var at føde. Heldigvis er udgangen lettere passérbar næste gang ;-)
    Tillykke med hende. Hun er ûber-skön.

  6. AB
    9. May 2010 20:34
    6

    Og nu kan man så sige: "Glædelig MORS dag til dig". Så det gør jeg :-)

  7. Trine
    9. May 2010 20:49
    7

    Oh ve, Oh fryd!
    Nå, men nu har du da noget at underholde din smukke datter med til hendes 30-års fødselsdag engang,,,

    Churchill? Burde hun så ikke være udstyret med en cigar? Eller det var måske den som kom på tværs?

  8. Gry
    9. May 2010 21:01
    8

    Skal vi tale om at være naiv? jeg fødte her! som i hjemme på gulvet - med vilje... ja da, hvor svært kan det være?! 45 millioner smerteår og jeg ved ikke hvor mange sting senere, og jeg skal love dig at jeg glædeligt er fuldstændig konservativ og kører pænt på hospitalet næste gang!...måske...
    Endnu engang kæmpe tillykke med skønheden :o)

  9. christina
    9. May 2010 21:24
    9

    Kære Søde Marie - jeg er så vild med den beretning... du skriver så sjovt og levende .... og ja det gør sgu herrenas... så skidevær med om du ligger i hundestilling med røven bare for alle i lokalet.. den lille pige er så yndig... jeg bliver helt rørt over din fortælling.. den er så sand... Knus fra C

  10. Majbritt
    9. May 2010 21:42
    10

    Øv, hvor synd for dig at det skulle blive så bøvlet og gøre så niller-naller... Mine 2 øgler kom til verden ved planlagt kejsersnit, så sidder med en flov smag i munden, efter at have læst om din store bedrift... Hatten af for dig...

  11. Det Lille Spørgsmål
    9. May 2010 22:58
    11

    Hold da kæft, hvor er hun bedårende (og undskyld jeg bander men til særlige omstændigheder, må det være tilladt).

    Og angående tomheden, den kan jeg også skrive under på. En anden detalje jeg havde fået at vide var, at når først barnet lå på brystet, så glemte man alt andet, men det eneste jeg kunne tænke på var smerten i mit underliv! Så jeg er med dig - og hvorfor er det der med at føle sig som om man har fået tæsk med et baseball-bat efter fødslen fakta, som alle udelader.

    Nu er det sagt, ikke for at skræmme nogen, men bare fordi det også er en del af historien. Bevares en ligegyldig én, når man se sådan et lille pragteksemplar, men alligevel.

    Godt gået og stort tillykke.

    Kh
    Lykke

    PS. Når andre spørger om det gør ondt vil jeg bare referere til storken med næbbet på tværs - tak, tak for alle dine skønne analogier.

  12. Fru Z
    9. May 2010 23:03
    12

    og trods (uforglemmelig?)smerte, så sker det mere end ofte, at kvinder gør det mere end en gang. For det er zimpelthen det hele værd.

    Jeg endte med at være sådan en urkvinde, der fødte mine børn uden bedøvelse. Men det var nok også meget fordi jeg var for afkræftet til at bede om noget.
    Nåhm, så længe resultatet er i orden.

    Tillykke igen! Har den lille dame et navn?

  13. Kyllyan
    10. May 2010 07:26
    13

    Yay, to the *true* story. Respekt. Og ja, forsinket mors-dag-tillykke.
    Vh K

  14. Louise
    10. May 2010 10:20
    14

    For pokker, hvor er hun sød. Og smuk. Tillykke, altså. Og tak for beretningen, sikke en dramatisk omgang. Jeg blev nødt til at nynne hysterisk og holde mig lidt for øjnene, da jeg læste den passage med koppen og de rædselsfulde minutter lige efter fødslen. Og det gør nemlig så afsindigt nas at føde de børn, og det er så svært at forstå bagefter, at de vitterligt er blevet leveret af en selv. Godt, at de er så fantastiske, ellers ville man aldrig turde at få mere end et barn :-D.

  15. Anne Lotte
    10. May 2010 12:39
    15

    Ha ha fed fødselsberetning.
    Skægt at du også oplevede der, hvor hovedet er ude, men kroppen stadig er inde, som den vildeste smerte ever. Sådan havde jeg det også. Av for h......!

    Tillykke med guldklumpen.

    Mange hilsener Anne Lotte

  16. Marie
    10. May 2010 21:07
    16

    Åh, så er dét besluttet. Jeg skal aaaaaaldrig føde. Aldrig nogensinde. Men endnu engang tillykke. Hun er virkelig nuttet, babybarnet.

  17. Maja
    10. May 2010 21:31
    17

    TILLYKKE med vidunderet - hun er jo både smuk, bedårende, yndig, lækker, skøn, fantastisk og alt muligt!

    Vær stolt af hende og af dig selv - det fortjener du!

    Alle de bedste tanker til dig og din lille familie

    Mange hilsener
    Maja.

  18. Julie
    10. May 2010 22:20
    18

    Hun er så smuk. Og alt det de andre har skrevet.

  19. Louise
    10. May 2010 22:42
    19

    Tillykke med hende, og hold nu k... du skriver godt :o) Tænk at kunne gøre verdens hårdeste "job" skide morsomt... ja, undskyld, men jeg kom altså til at grine af dine meget maleriske sætninger. Tak for det og godt klaret.
    Jeg er fast læser hos dig fra nu af :o)

    Kh Louise

  20. Fie
    11. May 2010 08:22
    20

    Hvoffer hedder det prinsessebedøvelse? Da jeg fik min, var der intet (og jeg mener INTET) lyserødt over det... hvis ikke, de havde givet mig den, havde jeg seriøst flækket knæskallerne på jordemoderen.

    Tillykke igen!! Hun ER altså smuk og dejlig, det lille storkebarn.

  21. Lea Tilde Rosenlund
    11. May 2010 13:52
    21

    SEJT! At du har født en stork - så forstår jeg sgu' godt, at det gjorde ondt ...
    Her skorter det slet ikke på hormoner, og blot for at vise, hvor sindssyge de kan være, så sagde jeg under fem min. efter min fødsel: Dét gør jeg igen! Hun ser lækker ud - og slet ikke spor nyfødt-gammelmandsagtig :-)

  22. M
    13. May 2010 12:33
    22

    Marianne: Jamen, man føler sig også helt sej og har lyst til at gi' sig selv et ordentlig dunk i ryggen!

    Louise: Nemlig! Brysterne er fuldstændig i smadder og jeg er nu nået til det punkt, at jeg lader alle gode råd være gode råd og står smerten igennem au naturel, for intet har rigtigt syntes at virke... Og dét dér med en kop ik'? Burde sygehuset ikke give en præmier, med frit valg på alle hylder, til mødrene der får drønet sådan een op? Jooo, det tror jeg da ihvertfald nok at de burde! Og igen selv tillykke til dig:o)

    Leoparddrengen: Nemlig, jeg har efterhånden luret tabuet "man-må-ikke-sige-at-man-ikke-er-et-stor-væld-af-følelser-over-for-det-her-nye-menneske", det er da fjollet - kærligheden skal jo nok komme, man skal bare lige selv nå at kunne lægge smertehelvede nr. 1 bag sig før man kan åbne op for de helt store følelsesdepoter...
    Svømme/baderingen har jeg også, som Clarke skriver, fået ikke-anbefalet - det kan forværre situationen...og DET må dæleme ikke ske!!! Mht Churchill, så var det præcis det jeg sagde til S hun lignede da hun kom ud:o)

    Clarke: Tak for tillykke - og jo, jeg bliver faktisk lidt stolt når det i få glimt går op for mig, at hun virkelig ER en egenproduktion og jeg har præsteret at føde hende. Tommel op til mig:o) Og jeg nyder...

    Lena: Tak for tillykke:o) Og nej, du har nok ret - indtil videre føles det ihvertfald som om at jeg ALDRIG glemmer smerten...men jeg har ladet mig bilde ind, at det gør man...ellers ville kvinder aldrig aldrig ALDRIG nogensinde få mere end ét barn og så vil menneskeracen uddø og verden skulle styres af amøber og alt det der...

    AB: Tarsscka du ha' AB:o)

    Trine: Og vi har da allerede udstyret hende med en cigar - ungen skal jo lære at ryge så tidligt som muligt. Eneste bivirkning er, at S og jeg ikke kan holde al den passive rygning ud...

    Gry: Respekt for at turde føde hjemme!!! Det ville jeg aldrig ha' turde kaste mig ud i...måske hvis det var det niende barn jeg fødte og det var en rutine?

    Christina: Tak, min favorit-Christina:o) Og rigtigt nok, det var kun når veerne rullede hen over mig at jeg var dødligeglad med den flatterende hundeposition. Men mellem veerne var jeg ikke så begejstret for at stå til offentlig skue med bagdelen og hvad dertil hørte i vejret...

    Majbritt: Flov smag? Det tror jeg nok ikke du skal ha'! Er det ikke efter et kejsersnit at man nærmest er handicappet to måneder efter man er blevet skåret op? Det må være sindssygt hårdt ikke lige at kunne møfle rundt med sit barn og bære alt muligt? Så jeg ta'r da hatten af for dig!

    Det Lille Spørgsmål: Du må bande al det du lyster - specielt når det kommer i sammen med "at mit barn er bedårende":o) Og også du? Jeg tror simpelthen jeg snart må lave et indlæg om den sandeste sandhed ang. fødsel - for nu har jeg efterhånden hørt mange sige det med at man ikke rigtig havde den der helt ekstreme kærlighedsfølelse over for sin nyfødte. Selv sundhedssygeplejersken sagde at det var det mest normale ikke at føle noget. Hvorfor tør man ikke sige sådan noget? Bliver man stemplet som dårlig mor hvis man ikke straks kaster alle sine følelser ud over ens barn? Det er altså løjerligt...

    Fru Z: Sådan, sejt at føde på urkvindemanér!!! Ja og man gør det jo nok igen engang, jeg forestiller mig ihvertfald allerede i små korte sindssyge glimt, at jeg ligger der igen om et par år... Og nej, endnu ikke noget navn - vi har et par stykker, men ingen af dem er helt rigtige... det er svært at finde ud af!

    Kyllyan: Tak skal du have Kyllyan:o)

    Louise: Tillykke-tak fra mig. Sjovt som man forsøger at overdøve minder og smerter ved at nynne, lå under veerne og havde en Nikolaj & Piloterne-sang på hjernen som jeg nynnede svagt for at narre min krop til at tro, at den bare skulle nynne og ikke føde...Men den blev klogere, blev den...

    Anna Lotte: Ja, jeg troede da også, at når først hovedet var ude, så var resten piece of cake...Det viste sig så at være en cake på 10 kg lavet af armeret beton. Eller er min datter bare enormt bredskuldret? Og tak for tillykke:o)

    Marie: Jo kom nuuuu Marie, Jeg har overdrevet helt vildt - du skal ikke tro på hvad jeg skriver. I virkeligheden føles det bare som et lille prik! Fød du blot, min ven...

    Maja: Aaaaah, tak for tanker, tillykke og flotte tillægsord - du gør mig helt moderstolt:o)

    Julie: Uh, og de har skrevet meget - så tak Julie, min favoritgraviditetscoach!!!

    Louise: Jamen, velkommen til Louise! Det glæder mig at mine smerter kunne underholde dig;o)

    Fie: Prinsessebedøvelse eller prinsessblokade kom det vist til at hedde efter Prinsesse Alexandra åbnede fødselsballet med en epiduralblokade - det var der noget mediedebatståhej om dengang, fordi det ikke var særligt anvendt i Danmark. Begrebet er nok blevet endnu mere fastcementeret efter resten af prinsesserne har fulgt trop og benyttet samme smertelindring? Og hellere flække knæskallerne på jordemoderen end selv at flække helt ned til knæskallerne!!!

    Lea Tilde Rosenlund: 5 minutter efter??? You crazy woman!!! Men bestemt ganske beundringsværdigt! Jeg er spændt på om der går 5 uger, 5 måneder, 5 år...5 lysår måske? Men der er det nok for sent...

  23. Louise Nabe-Altmann
    13. May 2010 13:48
    23

    Et lille hurtigt ekstra råd til de ømme brystvorter, hvis du ikke har fået det her:
    Lansinoh fra apoteket (skal tit bestilles hjem)
    Jeg har lille Trille på 9 uger, så har det ganske frisk i hukommelsen, dét med amningen som måske ikke helt vil fungere. Jeg vil nok vove den påstand, at det er Lansinoh, som har reddet min amning. Kører endda kun på halv kraft!
    Prøv det hvis du synes, der er ikke noget "gift" i, så det er en win/win situation. :o)

    Kh Louise.

  24. Leoparddrengen
    13. May 2010 14:18
    24

    Beklager det med baderingen. Det var god tone i Københavnsområdet for 10 år siden. Men hvis en svensk undersøgelse siden har lavet om på det, er det jo sådan.

    Jeg forestiller mig nu, at om 5 års tid vil man finde ud af det ikke var så slemt, og ihvertfald anbefale badevinger!

  25. Gry
    13. May 2010 22:49
    25

    Jeg tør stadig ikke gøre det igen - ahhh jo måske! og det med brysterne er næsten værre end fødslen synes jeg! men det går jo over, og når det så kører er det bare SÅ fedt! Faktisk kunne jeg godt finde på at føde hjemme igen, men så siger jeg det ikke til nogen før 14 dge efter, for man bliver totalt overrendt af besøgende :o)

  26. M
    14. May 2010 00:04
    26

    Louise: Tak for brystvortetip - det er noteret:o)

    Leoparddreng: Beklag ej! Og det er helt sikkert, at der bliver sagt noget nu og noget andet igen om 5 år. Var det ikke også efter hele "Minna & Gunnar"-kampagnen at det lige pludselig blev sagt, at nu var det ikke længere sundt at spise fisk? Tsk tsk...der er altid nogle kloge hoveder derude, der vil modbevise hvad de andre kloge hoveder si'r...

    Gry: Jeg glæder mig også til det bare kører derudaf med amningen - for det er da superpraktisk lige at ha' en gang foder ved hånden!

  27. Julieumulie
    15. May 2010 02:04
    27

    Avvv, når jeg engang skal have sådan en lækker buks ville det altså være ret rart hvis sådan en bare kom med storken..puuuhhha!! AWWW!

  28. M
    15. May 2010 12:58
    28

    Julieumulie: Så husk at sikre dig, at storken ikke sidder på tværs i dit underliv, men virkelig kommer flyvende fra de varme lande;o)

  29. Julieumulie
    15. May 2010 16:14
    29

    Men hvorn dælen gør man så lige det??
    Jeg tror sgu jeg springer ud i sån et styks stork på tværs. Det er der vel os en charme i!! Mennnn ikke just aktuelt. Holder mig til kattekillinger so far!

  30. M
    16. May 2010 13:52
    30

    Julieumulie: Sejt, du føder kattekillinger? Det er også tusinde gange bedre end en stork!!!

  31. Julieumulie
    16. May 2010 14:09
    31

    De os helt vildt bløde at føde, og så kan de gå med det samme og alt muligt!!
    Virkelig fikst!

Tags

Relaterede