Smartlog v3 » When in doubt, make tea! » Baby on drugs
Opret egen blog | Næste blog »

When in doubt, make tea!

Skribler-, brokker- og grublerier fra den virkelige virkelighed i det vestjyske...

Baby on drugs

21. May 2010 22:37, M

I formiddags skulle jeg da lige putte noget i vaskemaskinen og så eksploderede min ryg i et hekseskud. Det gjorde så ondt, at mit liv lige passerede revy. Så lå jeg dér en stund, helt krøllet sammen foran vaskemaskinen...Fik møvet mig op ad trappen og ind i lejligheden og tudende ormet mig hen til soveværelset, hvor min telefon lå. Ringede til S og sagde at han blev nødt til at komme hjem fra arbejde, for jeg var gået i stykker big time!

snudebilleLå på maven på gulvet da han kom og det første han gjorde var at børste en kæmpe bad ass mother fucker af et insekt væk, der sad på min bare lænd. Han troede først, at jeg var blevet stukket af et eller andet psykopatdyr, der havde lammet mig fra navlen og ned. Han indfangede kræet - og her kommer vi til hvorfor jeg holder så meget af den mand: Til trods for at jeg ligger grædende i et smertehelvede i en akavet stilling på gulvet og ikke kan rejse mig, så får han puttet insektet i et glas - MED madpakke i form af et basilikumblad. Oh, det overskudsagtige menneske! Synes både det er mægtigt sødt, men samtidigt også lidt foruroligende at han brugte krudt på at smøre madpakke til et insekt, der muligvis havde lammet hans kæreste for resten af livet. Havde det været mig, så havde jeg jo bare smadret dyret!!!

Insektet har så senere vist sig at være en Hylobius abietis aka "Stor nåletræssnudebille" - et for mennesket absolut harmløst insekt, der tilfældigvis havde besteget min lænd og hekseskuddet er bare et godt gammeldags hekseskud. Så nu går jeg med korset (det er oplevet før!) og er på drugs i form af noget muskelafslappende. Og så skulle jeg da nok lige hilse og sige fra mig selv, at muskelafslappende medicin i modermælken kan få et nyfødt barn til at sove så man tror det er løgn!!!

Kommentarer

  1. Fru Z
    21. May 2010 23:56
    1

    Årh, han er god, ham din elskling. Og så er det da rimelig smart at du og baby kan være simultanrolige, indtil ryggen er god igen..(god bedring med den,forresten)

  2. Leoparddrengen
    22. May 2010 00:46
    2

    Det' sgudda en skarabæ! Og som den næsten arkæo- ægyptolog (nærmest en ren Mlle Blanc-Sec: http://blog.leoparddrengen.dk/2010/05/adele-blanc-sec.html ) du er må du da vide, at de er lykkebringende ifølge ægyptisk mytologi.

    Korset er iøvrigt det første og eneste ord jeg kan huske jeg havde problemer med i skolen, når der skulle læses højt af en tekst: pludselig stod det der (jeg havde naturligvis ikke læst det som lektier, for jeg kunne jo alligevel læse alt) - og et kors i bestemt ental gav overhovedet ingen mening. Og jeg havde aldrig, aldrig hørt om et korset, jeg barn som voksede op i 70'erne. Så det blev nogen lange minutter, hvor jeg ikke kunne få verden til at hænge sammen. Følte mig vel nærmest som Jesus hængt op på et korset.

    Men god bedring. Og smart allerede nu at tage sovemedicin-tricket i brug!

  3. M
    22. May 2010 23:46
    3

    Fru Z: Det er nemlig top-snedig at det går lige i modermælken og vi begge får ro, men jeg må nok sige, at I dag fik jeg så dårlig samvittighed over at hun blev så stenet, at jeg tror jeg ta'r smerten au naturel fra nu af...Bare hun så ikke skal gennemgå en kold tyrker i ren Christiane F-stil!!!

    Leoparddreng: Uh, fransk Indiana Jonesinde meets Jurassic Park and goes the mummy! Mener at ha' læst den får premiere til august. Er ej heller tossevild med Besson, men bli'r nok alligevel nødt til at se den!!!
    Og jeg havde problemer med "kandelaber" i en dansktekst engang. Troede kanel var med d og fattede ikke hvad det var for en sær krydret abe, der stod på det veldækkede bord....

  4. 360 grader rundt om kræft
    8. Jun 2010 14:37
    4

    Sikke en dejlig kærligheds historie, Ælsker når kærligheden viser sit sande ansigt.
    Kh Annette

Tags

Relaterede