Smartlog v. II » When in doubt, make tea! » Fugle-flop!
Opret egen blog | Næste blog »

Fugle-flop!

17. jan 2010 16:27, M

 

Og apropos juleanden fra det forrige indlæg, så har jeg forsøgt at lokke noget dyrisk liv til matriklen. Men det lykkes ikke! Jeg har ikke spor af forstand på fugle. Er der nok landingsbane til dem på sådan en vinduesgesims? Og hvor ved fugle egentlig fra, at her er mad? Kan de lugte eller se foderet? Gid, der sad en ornitolog og læste min blog og at han/hun kunne oplyse mig.

Og jo jo, bevares, jeg kunne da bare smide frøblandingen ned på jorden, hvor fuglene ku' hakke i dem, men så har S og jeg jo ikke glæden af, at de spankulerer rundt lige uden for vinduet. For vi vil kun fodre fugle for vores egen fornøjelses skyld og ikke fordi fuglene mangler mad i denne tid... Arj, det skrev jeg bare for at forarge fuglevenner...Der er altså også sørget for frø/korns-buffet i jordhøjde!

 

Kommentarer

  1. Leoparddrengen
    17. jan 2010 19:59
    1

    Tja, jeg er egentlig imod det der fuglefodring - det går ud over racehygiejnen, eller noget:
    http://leoparddrengen.blogspot.com/2010/01/ah-den-stakkels-solsort.html

    Men den omtalte ornitolog i indslaget talte for at lægge æbler ud - det er åbenbart kun solsorte der spiser det. Så hvis I gerne vil have solsorte-klatter på jeres vindue er det måske vejen frem?

  2. Kirsten
    18. jan 2010 20:46
    2

    I en sidekommentar:

    Man kan synes om dem eller lade være; altså de "awards" der af og til florerer i blogland. Lige nu ligger der én til dig hos mig - ta´ den hvis du vil :-)

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website