Uuuh, det er skidt!

Åh nej, jeg er faldet i igen. Har ellers holdt mig clean i lidt over 7 år. Men i dag har jeg fri og pludselig er der tid til at dumme sig.
Omkring 2002 havnede jeg på sygehuset med det lægen kaldte et "stressrelateret nervesammenbrud". På det tidspunkt havde jeg et fuldtidsjob, to deltidsjob og startede så på en uddannelse. Efter 14 dage på den nye uddannelse brændte jeg sammen, lå på sygehuset i tre uger og det tog mig næsten et år at fungere igen.
Men i det år begyndte jeg på et grimt afhængighedsskabende fænomen.
Sammenlagt har jeg brugt omkring 600 timer på det. Det er 25 fulde dage af mit liv. 25 dage, som jeg aldrig får igen (med mindre jeg får lov til at leve 25 dage ekstra i sidste ende?).
Nå, men altså...det er morgen, jeg er stået op og har tændt for fjernsynet og på skærmen toner min tidligere narkomani frem...

også kaldet HORTON-SAGAEN...

Der er gået de her 7 år, men det er intet problem at følge med - det er de samme intriger og de samme skuespillere og jeg er hooked!!! Det er soap og det er skønt!

Tænk nu hvis jeg var et godt menneske, så kunne jeg bruge tiden jeg bruger på det her Horton-bæ til at rydde op i nogle verdenshave, følge et par gamle damer over vejen, bage et eller andet med noget økologisk mel eller tage ud til svigerfamilien og tilbyde dem at luge hæk.
Men jeg er ikke et godt menneske! Og kan vi SÅ få noget ro! For mor ser Horton-sagaen!