Smartlog v3 » When in doubt, make tea! » Ikke længere gravid...
Opret egen blog | Næste blog »

When in doubt, make tea!

Skribler-, brokker- og grublerier fra den virkelige virkelighed i det vestjyske...

Ikke længere gravid...

28. May 2009 12:09, M

I mandags var vi atter på sygehuset. Lægerne kunne ikke garantere, at fosteret ikke havde taget skade af røntgen. Vi ville ikke løbe risikoen. Følgerne er simpelthen for voldsomme. Så med risikoen for at få et barn, der bl.a. kunne have nedsat IQ og udvikle børnecancer, valgte vi en abort.

Jeg er sikker på, at mange vil synes det er et hæsligt valg og det kan man da ikke og alt det der - specielt skulle der nok være en flok amerikanske mormoner, som helst så mig brænde op. Men vi kunne simpelthen ikke.
Jeg og vi nåede jo kun at juble over graviditeten i et halvt døgn, hvorefter det blev vendt til ren bekymring for, om noget var gået galt til den forbandede CT-røntgen-scanning. Så jeg har stort set været bekymret og ude af den fra dag 1. Det ville blive en frygtelig graviditet med en konstant angst for hvad det ville ende med. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg desværre ikke er stort nok et menneske til bevidst at vælge et evt. sygt barn til.
Så jeg valgte altså en medicinsk abort. Jeg fik to piller i mandags, som skulle sætte graviditeten i stå. I går kom jeg så på sygehuset, hvor jeg fik yderligere to piller som skulle få livmoderen til at trække sig sammen og afstøde fosteret. Jeg fik at vide at der ville gå fire timers tid før det skete. Og i mellemtiden skulle jeg gå rundt og holde mig i bevægelse.
Men det skete allerede efter en time og jeg aborterede på sygehusets parkeringsplads. Det var så hæsligt og uvirkeligt. Jeg tror ikke at jeg vil gå i detaljer andet end at der bare var så meget blod. Og det blev ved efter jeg var blevet transporteret ind på stuen. I går sidst på eftermiddagen kom jeg så hjem igen.

Jeg er træt og jeg er ked af det. Men et sted er jeg også lettet. Bekymringen og visheden om, at jeg måske-måske-ikke skulle have det barn har været ved at æde mig op. Den bekymring er væk nu. S (kæreste) har været fantastisk i alt det her. Det er på en hæslig baggrund, men jeg føler at vores forhold er blevet styrket meget i den sidste tid...

Nu vil jeg bare gerne kunne lægge det hele bag mig. Hvis man kan det? Jeg har stadig ondt og det bløder stadig meget - så længe der er en fysisk reminder på alt det her rod, så aner jeg ikke hvordan jeg skal bearbejde denne oplevelse oppe i hovedet.
Der skal nok bare gå tid...

Kommentarer

  1. Carla
    28. May 2009 13:04
    1

    Sikke en oplevelse. Men selvom det er hårdt, så tror jeg også, at det er et godt valg. Både for dig, for jer og for det barn, der evt. måtte være skadet.
    Knus og tanker.

  2. M
    29. May 2009 08:49
    2

    Tak Carla:o) Det varmer godt at en udenforstående sender knus og tanker...

  3. AB
    29. May 2009 17:43
    3

    Hvor er jeg ked af at høre det! For what it's worth, så er der ingen dømmende tanker fra denne front. Kun lutter forståelse og tanker herfra. Og så masser af ønsker om en kommende sund og rask graviditet. Og dejligt at høre, at du fokuserer på de positive ting, der er kommet ud af hele oplevelsen.
    Knus AB

  4. M
    31. May 2009 20:42
    4

    Kære AB. Tusind tak for gode ord. Jeg ser nu frem til en sund og glad graviditet:o) Knus M

  5. julie
    3. Jun 2009 21:18
    5

    Ingen fordømmelse herfra heller - kun en masse tuderi. Det er så SKIDE uretfærdigt!!!!
    Ellers er jeg bare enig med AB.

  6. M
    6. Jun 2009 17:07
    6

    Tak søde Julie...

Tags

Relaterede