Jubelbrøl!!!
30. Apr 2009 21:34, M
Vi har været ude for at se på hus i nabobyen. Det var egentligt bare lidt for sjov og for øvelsens skyld...men hov hov, så tror jeg da nok liiige at vi pludselig befandt os i et stk. drømmehus!
Udefra var vi lidt klamme ved synet af det. Syntes begge det gav associationer til hver vores folkeskole. Men da vi så kom ind i hytten åbenbarede der sig milliarder af kvadratmeter, højt til loftet i kælder, stue og 1. sal. nyere tag, hulrumsisoleret, dejlig have og alt sammen i oprindelig, men rigtig god stand! Flot beliggenhed, midt i byen og alligevel kun 1 km fra vand og skov. Og nu kommer det bedste: Prisen!!! Er i klar? WUUHUUUUUIII TATADADAAAAAAAAAAAAAAAA
1,2 million!
1, 2 million???? Nej, det er jo løgn!!! Nej det er ikke! Det er prisen og det er jo ingen penge for et hus!!! Et vaskeægte hus!!! Med tag og mure og døre og alt muligt!!!
Nå, men vi så på det i tirsdags...Onsdag aften lå vi og snakkede om det til kl 01.00 og i dag tog jeg min huskøbskyndige chef under armen og så på huset endnu engang. Han var meget begejstret! Det er et helt igennem sundt og godt hus!
Venter på at kæresten min kommer hjem, så jeg kan fortælle at det her simpelthen er huset vi skal bo i! Hvis han stritter imod, så bliver jeg forvirret ud over alle grænser, for det har alt hvad vi har brug for og snakket om og mere til. Og oven i købet 400.000,- klejner mindre end vi oprindeligt havde forestillet os (og jeg snakker ikke om de små fedtede julekager, men rigtig dansk dollarmøntfod!).
Jeg er allerede begyndt at overveje, hvad vi skal servere, når vi byder hele villavejen til komsammen i vores nye have...skal det være kaffe og kage? Eller øl og grill? Eller skal det være chips og dipinge eller frugt og øl?
Her er tegningen af det:
Hold da op, det er flot, er det ikke? Joooo, det er det da!
