Smartlog v3 » When in doubt, make tea! » Kære far
Opret egen blog | Næste blog »

When in doubt, make tea!

Skribler-, brokker- og grublerier fra den virkelige virkelighed i det vestjyske...

Kære far

16. Jun 2010 09:10, M

datter

Den 2. maj fik du et barnebarn i form af den dejligste pige. Hun hedder Line Louise og jeg ville sådan ønske at du kunne ha' oplevet hende...

Hun bærer 25% af dine gener og der er så meget af dit væsen, jeg håber hun har arvet. Jeg håber hun har arvet din helt fantastiske evne til at få folk til at føle sig værdsatte og godt tilpas. Din åbenhed over for alt og alle. Din tro på det bedste i mennesket. Din hang til underlige skæve ting. Din glæde ved at tale og fortælle. Din nysgerrighed, opmærksomhed, omhyggelighed og din kreative evne til at lave snedige Georg Gearløs-løsninger;o)

Jeg er jo egentlig ikke overtroisk, men jeg har alligevel sådan ventet på at kunne fornemme at du "kiggede" forbi og så til hende og os. Jeg har gået og ventet på følelsen af din tilstedeværelse. Men jeg har ikke følt noget. Og jeg forstår ikke hvorfor. Hvor er du? Eller rettere, hvor er følelsen og fornemmelsen af dig? Hvorfor kan jeg ikke mærke noget? Andet end et enormt savn...Selvom man ikke kan forvente noget af en død, så har jeg alligevel en underlig følelse af skuffelse over ikke at ha' "hørt" fra dig...helt åndssvagt, jeg ved det! Men hvor ville jeg dog bare ønske at du var her og du ville kunne se LL, gi' mig et klem og sige: "Hende har I saft suseme skruet godt sammen! Godt gået datter, jeg er så stolt af dig!".

Når hun bliver stor nok til at forstå, så kommer jeg til at fortælle hende om og om igen, at hvis du stadig havde været her, så havde hun haft verdens mest fantastiske morfar...

Kommentarer

  1. Husmoder/Gitte
    16. Jun 2010 10:03
    1

    Så så man lige mig med tårer i øjnene. Hvor er det uretfærdigt, at man kan være i familie med sådan en skønhed og så slet ikke komme til at kysse hende. Jeg håber, du finder trøst i at fortælle om ham.

  2. Det Lille Spørgsmål
    16. Jun 2010 10:11
    2

    Ih altså - hvor er det fint. Og rørende. Den tårer som netop trillede ned af kinden sender jeg til din fars minde. Han lyder som en fantastisk mand.

    Kh
    Lykke

  3. Britta
    16. Jun 2010 10:24
    3

    Snøft. Jeg kender fornemmelsen og nyder at Rasmus efterhånden er blevet så gammel, så jeg kan fortælle ham om hans mormor.
    Jeg synes at det er så synd for både ham og min mor at de aldrig mødtes.

  4. Maren
    16. Jun 2010 12:31
    4

    Et meget fint blogindlæg.

  5. Cristine
    16. Jun 2010 12:53
    5

    Har du lagt mærke til, at babyer - og dermed også din, nogle gange fanges af noget der ikke er der? De kikker - selvom de ikke kan se langt - efter noget, som du ikke kan se? Måske er det din far.
    Prøv at vær helt stille. Ingen tv, ingen radio og lad hende ligge og lytte.
    Jeg oplevede det flere gange med min søn da han var spæd. Og i hans kolik periode, var det faktisk kun de momenter, hvor han blev fanget af noget der ikke var der, hvor han var stille og smilte. Bliver man god til at se efter det, så sker det ret tit.
    Ved ikke om jeg egentlig tror på det, men det jeg oplevede med min spæde baby var ikke til at tage fejl af. De er på en måde åbne, som vi slet ikke er...

    Jeg er faktisk ret sikker, også selvom jeg ikke er sikker, på at han er der...
    KH Cristine

  6. Julieumulie
    16. Jun 2010 13:23
    6

    Selvfølgelig kigger morfar ned!! Det tror jeg på!

  7. Majbritt
    16. Jun 2010 14:44
    7

    Nogle gange ønsker man deres tilstedeværelse så meget at jeg tror man kommer til at "blokere" for dem... Jeg har det som Christine, at jeg tror at vores børn fornemmer tilstedeværelser meget mere end vi gør... Men hvor jeg føler med dig... Sender dig en kærlig tanke...

  8. Trine
    16. Jun 2010 15:45
    8

    Uha, hvor jeg kender det der!

    Uanset om du mærker det eller ej, så lever din far videre - fordi han i dine fortællinger til Line Louise bliver den morfar hun kender!

    Jeg nåede aldrig at møde min mormor, hun døde ganske kort tid inden jeg blev født - men hun står så levende i min bevidsthed at jeg næsten kan mærke hendes bløde hænder, fordi fortællingen om hende altid har været levende.

    Din far er her, M. Se bare på dit blogindlæg - gu er han her! Hvorfra skulle vi ellers allesammen fornemme ham med dine ord?

    LL havde en fantastisk morfar, og hun har en vidunderlig mor!

  9. Hanne
    16. Jun 2010 21:49
    9

    Tak for et tankevækkende blogindlæg.

  10. pånyeeventyr
    16. Jun 2010 23:11
    10

    jeg ved slet ikke helt hvad jeg skal sige, udover at jeg kender det der med at savne sin far helt ind i marven, når der sker store ting i ens liv.
    Usj, det gik lige i alle følelserne i maven at læse den her post!

  11. Lykke
    17. Jun 2010 08:20
    11

    Enig med de øvrige kommentarer - han lever i dig og i dine fortællinger. Se bare hvor lyslevende du har fået ham til at fremstå for dine læsere med et lille blogindlæg. LL skal nok komme til at kende morfar.

  12. Julie
    18. Jun 2010 09:53
    12

    Snøft. Jeg er sikker på, at din far er med. Han er tydeligvis stadig i dit hjerte, og det er derfra han fornemmer alting. Han er også lidt i LL, det er helt sikkert.

  13. Christina
    19. Jun 2010 07:29
    13

    Kære Marie - smukke tanker du deler med os.. jeg tror jeg ved, hvordan du har det.. nogenlunde som når Henrik står ved sin Mors gravsted og tænker - oftest på de timer og stunder hans datter kunne have haft med Farmor. "Se hvad jeg har skabt Mor" - tror det gør ondt langt inde i hjertet.. men kære Marie.. jeg tror de er her hos os.. Kærligst fra C

  14. Irene
    22. Jun 2010 11:17
    14

    Jeg er rørt til tårer! Tak for et utroligt rørende indlæg! Puha og jeg er på arbejde med tårer i øjnene...

  15. Trunte
    11. Jul 2010 09:51
    15

    Ja, det er sgu noget underligt noget, at noget du har SÅ kært, "kun" bliver en fortælling for dit barn. Det tænker jeg tit på, når mine bedste forældre fortæller om deres forældre, som jeg dårligt lærte at kende. Så bliver livet LIGE en tand for realistisk, synes jeg!!

  16. timberland classic tall boots
    30. Dec 2011 07:17
    16

    Your job is to timberland mens boots deliver each sentence to the best of your ability.Don’t live your life in the past! Learn to live in the present, to overcome the past. Stop the past from influencing your daily life. Don’t timberland womens 6-inch premium boots allow thoughts of the past to reduce your personal best. Stop the past from interfering with your life. Learn to recover quickly.I have been attached, deeply attached, to a few timberland boots people; but I have been interested in men in general not for their own sakes, but for the sake of my work. I have not, as Kant1) enjoined, regarded each man as an end in himself, but discount timberland boots as material that might be useful to me as a writer. I have been more concerned with the obscure than with the famous. They are more often womens timberland premium boots themselves. They have had no need to create a figure to protect themselves from the world or to impress it. Their idiosyncrasies2) timberland shoes store have had more chance to develop in the limited circle of their activity, and since they have never been in the public eye it has timberland boots brown never occurred to them that they have anything to conceal. They display their oddities3) because it has never struck them that timberland for sale they are odd. And after all it is with the common run of men that we writers have to deal; kings, dictators, commercial magnates are from our timberland boots wheat point of view very unsatisfactory. To write about them is a venture that has often tempted writers, but the failure that timberland black shoes has attended their efforts shows that such beings are too exceptional to form a proper ground for a work of art. They cannot be made real. The ordinary is the writer's richer timberland earthkeeper boots field. Its unexpectedness, its singularity, its infinite variety afford unending material.The great man is too often all of a piece; it is the little man that is a bundle of contradictory timberland wheat boots elements. He is inexhaustible. You never come to the end of the surprises he has in store for you. For my part I would much sooner spend a month on timberland boots factory a desert island with a veterinary surgeon than with a prime minister.For even as love crowns you so shall he crucify timberland online outlet you. http://www.timberland1973.com/. HXM

Tags

Relaterede