Næb og kanel
22. nov 2009 12:02, M
Jeg hænger med næbbet! Tror vi er helt oppe at tale om et næb i Vesta-vindmøllevinge-størrelsen. Kan ikke finde ud af om det er mit gamle utilfredse jeg eller om det bare er graviditetshormoner der raserer min indre feng shui?
Kan ikke græde, men føler hele tiden den der prikken lige bag øjnene - enten som om at man skal til at nyse eller som om man skal til at tude sig selv i smadder.
Har haft ganske stille og rolig uge - men har haft sære tanker på arbejdet om "hvad sker der mon, hvis jeg drikker den her dunk med kemikalieaffald?" eller "Hvad nu hvis jeg, bare for sjov, smadrede den her 1500 år gamle museumsgenstand til ukendelighed??", "hvordan ville kollegaerne reagere hvis jeg klippede al mit hår af og rendte splitternøgen igennem værkstedet?", "Hvor langt kommer jeg hvis jeg prøver at køre bilen hjem med lukkede øjne?" og så videre og så videre...
At jeg ikke har gjort noget af det vidner jo heldigvis om at jeg er normal og godt kan styre mig selv og forhindre at jeg gør noget åndssvagt.
Men der er fart på oppe i hovedet: Hvad nu hvis jeg bare slet ikke kan finde ud af at være mor? Hvad hvis jeg ikke har omsorg nok i mig? Hvad hvis S pludselig skulle stikke af? Hvad hvis jeg gør? Hvor mange år lever min mor endnu? Hvor mange af mine venner ryger efter at vi er flyttet? Bør jeg få tjekket det modermærke jeg har på ryggen? Hvad er meningen med livet og alt det der?
Tror jeg smutter ud i verden og køber mig en kanelsnegl...
22. nov 2009 12:50
Kanelsnegl to the rescue! Jeg har ikke noget klogt at sige om forvirrede graviditetstanker; kan godt huske dem, men har nu, hvor datteren er 4 måneder, endnu mindre svar på, hvad meningen med noget er. Kanelsnegle virker dog også på den anden side af fødslen :-)
22. nov 2009 14:16
Kanelsnegle (og chokolade) virker på ALT. Næsten. Både før, under og efter graviditet.
Med fare for at lyde rættig klåg og "been there. Done that" - agtig, så vil jeg sige, at du er ganske normalt gravid. Det ER da stort at skulle have et barn, og hvis ikke man undervejs ville være i tvivl om, hvorvidt man magtede opgaven, så tror jeg for alvor, at der var grund til bekymring.
PS: Er de der gamle værker i øvrigt meget værd???? At smadre noget kan også hjælpe. Jeg taler af erfaring.
22. nov 2009 15:05
Velkommen forældre-angst!
Velkommen veltschmertz!
Du bliver verdens sejeste og mest sarkastiske mor - og din datter vil vokse op og vide at hendes mor er noget ud over det sædvanlige!
Og gu fanden er du bizar... det er jo for fanden det hele graviditeten handler om! Det tager 9 måneder, og man er ikke en skid klar før man har sit barn i armene. Men tankerne - de er vigtige, det er lige så stor en del af fødselsforberedelse som åndedrætsøvelser!
Heja Kanel. Og heja M!!
22. nov 2009 16:26
Puha sikke tanker. - men ro på, det er helt normalt du.. men skræmmende med de tanker.. det er det sgu.. kanel snegle kan sagtens gøre livet lettere i små doser.. :-) Op med humøret M. Knus C
22. nov 2009 19:45
Hurra for kanelsnegle (bagte lige 30 i går) - de hjælper ikke en skid, men de smager godt ;-)
Med al min erfaring (har 1 barn) kan jeg sige at du er helt normal! Altså når vi snakker graviditet...
De der homoner pisker rundt som sindssyge og får en til at tro at man ER sindssyg. Thats life.
Jeg havde flere perioder hvor jeg storvrælede over at min afdøde mor ikke ville møde sit barnebarn eller over at mit barn ikke ville møde sin mormor. Og jeg havde da også mine tvivl om mine evner men foreløbig er det gået godt nok ;-)
22. nov 2009 22:07
When in doubt, eat kanelsnails! Tror i så ik' lige at der var udsolgt? Jeg købte et halvt rugbrød istedet og har så bare stirret på det og konkluderet at det bestemt ikke var noget optimalt alternativ! (spørg ikke hvorfor jeg havde forestillet mig det!).
Fie: Nu har du lovet, at kanelsnegle også virker på den anden side af fødslen, så jeg kommer efter dig, hvis det viser sig ikke at passe;o)
Og forresten, tak for det lyserødeblå indlæg du har skrevet på din blog ( http://flosdiner.blogspot.com/2009/11/my-point-exactly.html ). Det var lige præcis læsning som jeg elsker det! Og jeg kunne ikke være mere enig med dig!!!
PiaLouise: De gamle værker er ihvertfald nok min stilling og omdømme i branchen værd;o) Så jeg må styre mine lyster til at ødelægge og fantasere om det istedet.
- Og så er det altså dejligt med en rættig klåg mor derude, der kan berolige mig. Tak.
Og noget helt andet, æv altså - jeg kan ikke kommentere på din blog fordi jeg ikke har den rette konto, id eller noget. Har ville sige tak for sidst og at jeg var rigtig glad for at møde dig!!!
Trine: -dit gode menneske, tak for søde ord- jeg håber du får ret:o) Crazy, at skulle føle sig bizar i 9 måneder...gad vide hvor mit hovede er til foråret? Men at både du og Pialouise har høvlet tre graviditeter igennem og så kan være sådan nogle behagelige skabninger, det beroliger mig fortræffeligt meget!
Christina: Tak Christina, humøret er allerede lidt mere oppe nu. Det er da guld værd at kunne slynge sine bekymringer ud på sin blog og så svarer du og andre gode mødre fluks og si'r at alt er normalt. Tak og knus fra M
Britta: 30 kanelsnegle? ÅÅåååhhh savle savle. Kanske du har en forrygende opskrift du vil dele? De gange jeg selv har kastet mig ud i sneglebageri, synes jeg de er blevet noget tørre før de overhovedet er nået at blive gennembagt??? Og jeg har også tudeture over at min far aldrig kommer til at kende min datter (og omvendt). Et eller andet sted er man jo bare selv et barn, der stolt gerne vil vise sin mor og far hvad man har lavet. Men mon ikke de følger med på en eller anden måde alligevel?
24. nov 2009 17:56
@M - Hmmm bizar i 9 måneder? Jeg har fulgt din blog længe, og kan konkludere at graviditeten ikke alene kan bære det ansvar!
Jeg griner hver gang jeg læser hvad du skriver, og det kan sgu være sundt i en tid hvor grin er tiltrængt. Endorfiner og alt det der...
Omsorg nok? Årh hvad, mener nok at al moderskibspanikken man har kunnet følge tyder på en vis portion ønskebarnstatus til ministrømeren!
Måske er meningen med livet kanelsnegle? Har du overvejet det?
25. nov 2009 11:00
Åh jo den er god nok, det er hormoner. Og det går aldrig væk!! (dommedagslyd!) Men det bliver nemmere at leve med. Og kanelsnegle hjælper! Rugbrød gør ikke! Næste gang der er udsolgt af snegle går du efter det noget andet med sukker i, ikk!?
KH L
26. nov 2009 08:05
DFO: Hvis meningen med livet er kanelsnegle - SÅ vil jeg godt være med!!!
Og vel er det et ganske ønsket barn, men panikken breder sig alligevel i ny og næ;o)
Kan godt forstå at du og T har tumultagtige tider for tiden, men det lader knageme som om at i styrer jer ret godt igennem det! Er glad for at du kan grine af mit ordroderi:o)
26. nov 2009 08:09
Line: Jo, noget andet med sukker er noteret! Rugbrød - FY, er også noteret!!!
Mit ufødte barn kræver sukker - og hun skal få det og i et eller andet parallelunivers er jeg sikker på at sukker er det bedste man kan gi' sit barn! Og dér flytter vi hen!
Glæder mig til at lære at leve med mine hormoner... KH M
26. nov 2009 14:50
@M - Åh jo grine gør jeg stadig hyppigt. Og i særklasse af dit ordroderi! Apropos ordgejl... hvad er forskellen på at noget lader til eller at nogen lader som om?