Vis mig dit ar
10. jan 2010 21:21, M
Så, nu skal vi komme hinanden lidt kropsligt ved, ik'?
I morges havde jeg så udspilet en gravidmave, at en gammel kending fra fordums tid dukkede op lige under navlen. Gensynet inspirerede mig til en bette tagge-leg! Denne gang under overskriften: Vis mig dit ar!
Det går ud på at tage et billede af et ar, som man har erhvervet sig og så skrive historien om hvordan man fik det. Og vi kan da hurtigt blive enige om at det er klammoklammowitch at se hud og navle i så close-up-version, som billedet jeg har lagt på her - men jeg har, for at tage brodden af det, lavet det sort/hvid, så i slipper for at se på for megen kødfarve! Og desuden fungerer navlen jo som målestok;o)
Mit ar er ganske beskedent, men her er historien bag:
For omkring 15 år siden sad min bror og jeg i barndomshjemmet og konkurrerede om hvem, der kunne råbe Pocahontas højst. Det lyder muligvis som en dum leg i nogens ører, men det er blandt andet sådan, at brødre og søstre bonder og skaber fine og unikke bånd!
Og novra, hvor vi råbte, men legen stoppede brat, da jeg pludselig fik det rigtigt rigtigt dårligt - altså VIRKELIGT dårligt og faldt derefter om. Jeg kunne hverken gå eller stå og blev hurtigt kørt til skadestuen, hvor jeg fluks røg til undersøgelse. Her fik min far, der var ved min side, en hel unødig indsigt i mit sexliv, da jeg skulle fortælle lægen hvornår jeg sidst havde været i seng med een og om jeg kunne være gravid. Jeg vidste ikke selv hvad der kunne være sket - man forestiller sig jo ikke umiddelbart at Pocahontas kunne ha' noget med det at gøre. En operationslæge skar mig op to steder og stak en kikkert ind i mit korpus og fandt ud af, at en vandcyste var sprunget i bughulen. Der må åbenbart ikke være vand, så jeg blev smidt i narkose og opereret med det samme.
Da jeg kom til mig selv kom lægen ind på opvågningsstuen for at høre hvad der var sket. Alle har vandcyster i bughulen, men de plejer ikke at sprænge. Da jeg fortalte ham om Pocahontas, tog han det meget alvorligt, ræssonerede lidt og påstod, at når man siger H'et i PocaHontas, så lægger det et pres på de nedre regioner. Eftersom jeg havde råbt med en decibel a la en jetmotor, havde det lagt så heftigt et pres på bughulen, at det havde fået en vandcyste til at springe. Så jeg gik med de fineste bandager rundt om vommen et godt stykke tid efter...blot pga af en historisk indianerdulle!
Så det var mit ar - jeg tagger videre til Anne og til Lykke og til Katrine (ja, det er hele 3 på een gang, men det er for at sætte skub i julelegen derude i Blogland). Håber I vil være med...
10. jan 2010 23:11
Da nok meget godt det ikke var Hiawatha i fandt på at råbe...
10. jan 2010 23:27
Leoparddreng. Gud ja, så havde der været dobbelt-op på skaderne!!!
11. jan 2010 02:22
M, jeg tror jeg elsker dig.
11. jan 2010 06:27
Jeg er imponeret, fantastisk anekdote.
11. jan 2010 08:12
Det lyder som et sundt og nærende forhold I har jer gående dér - du og din bror...?
Må i øvrigt tilslutte mig Annes betragtning!
11. jan 2010 08:45
For fisan da! Det er en fantastisk historie. Jeg er bange for, at jeg ikke kan komme på en anekdote med tilnærmelsesvis halvt så meget gak-faktor, men jeg skal gøre mit allerbedste. Det fortjener dit initiativ :-)
Kh
11. jan 2010 20:26
Tis os - nu er jeg nødt til at gå ud i verden og komme til skade på den sjove måde. Mine ar er røvsyge allesammen - og nu har du jo lagt superhårdt ud, med et fint lille ar under en fin lille navle, ledsaget af en festlig historie. Men jeg skal forsøge alligevel - selvom det nok tager et par dage før sårskorpen ryger af, så man rigtig kan se arret ;o)
11. jan 2010 20:35
Anne: Jamen, hvor er det herligt at vi så skal mødes den 30. og elske hinanden!!!
Margith: Jeg er glad for at kunne imponere med mit ar- Så var det al smerten værd, da jeg røg på skadestuen:o)
Trine: Nemlig, det er et helt særligt forhold, hvilket mit ar jo så er et evigt minde om...
Lykke: Tak:o) Jeg glæder mig fælt til at læse din arrede beretning. KH M
Katrine: Åh nej, jeg har vel ikke opfordret dig til at gå ud i verden og skade dig selv? For så trækker jeg mit taggeri tilbage:o) Et røvsygt ar har også ret! Og jeg vil elske at høre om det!!!
15. jan 2010 16:10
marie - du er virkelig sjov.. elsker din humor.. hvor bliver det sjovt se dig igen snart.. Og fin fin navle.. jeg ville gerne have set hele maven.. men det må vente.. :-)
17. jan 2010 13:02
Christina: Åh Christina, jeg glæder mig også til at se dig igen! Og jeg ta'r mave og navle og det hele med!!! KH M
27. jan 2010 11:48
Jeg er stadig på bar bund med det ar, men den er bestemt ikke glemt. Så det kommer, det lover jeg.
Til gengæld har jeg tagget dig i noget køleskabsfis, hvis du ikke lige ved hvad du skal bruge aftenen på ;o)
27. jan 2010 11:48
Jeg er stadig på bar bund med det ar, men den er bestemt ikke glemt. Så det kommer, det lover jeg.
Til gengæld har jeg tagget dig i noget køleskabsfis, hvis du ikke lige ved hvad du skal bruge aftenen på ;o)
2. feb 2010 21:43
Katrine - tak for køleskab, jeg brygger på et indlæg, selvom det bli'r et fesent et af slagsen, for der er desværre ikke meget at komme efter på husets frigidaire...
Og det med arret ik'? Hvis du går ud for at gøre skade på dig selv for at kunne skrive det indlæg, så trækker jeg altså min tag tilbage;o) Jeg opfordrer ej til lemlæstelse!!!